Ledige stillinger - Servicekoordinator søges
Vi søger en dedikeret og proaktiv person til at optimere og planlægge vores serviceteknikeres arbejde.
& friends søger for Granzow en service-koordinator til den daglig koordinering af landsdækkende servicearbejde
Hos Granzow er de i gang med at revitalisere og omorganisere deres service back-office og søger derfor en udadvendt, selvstændig og teknisk orienteret servicekoordinator til kontoret i Glostrup.
Du skal have erfaring med daglig koordinering og planlægning af interne og eksterne serviceteknikeres daglige arbejdsopgaver og have lyst til at indgå̊ i et kompetent administrativt serviceteam.
Stillingsbeskrivelse
Du kommer til at sidde centralt i en koordinerende funktion mellem virksomhedens kunder, som har serviceaftaler med Granzow og virksomhedens 8 serviceteknikere. Du skal derfor forvente, at du kommer til at jonglere med mange bolde på en gang, idet du bliver ansvarlig for at optimere teknikernes arbejde og samtidig sørge for, at kunderne bliver serviceret på et højt niveau.
Stillingen kræver, at du er proaktiv og har let ved at tage telefonen og få booket servicebesøg til de 8 serviceteknikere i marken. Du registrerer serviceordren i servicesystemet, bestiller reservedele og, når servicebesøget er gennemført og afsluttet, står du også for faktureringen.
Det vil også være dig, serviceteknikerne ringer til, når de - i forbindelse med en reparations- eller serviceopgave - står og mangler en komponent, som skal købes hjem, og/eller hvis de er i tvivl om hvilken kunde, de skal besøge. Håndtering af garantisager vil også være en opgave, som du kommer til at tage dig af, ligesom du griber de forskellige ad-hoc opgaver, som løbende vil lande på dit bord.
I din rolle som bindeled mellem kunderne og teknikerne er det dit ansvar at gøre alt for, at kunderne altid føler sig, godt behandlet og bliver serviceret på et højt niveau og at teknikernes arbejdstid er optimeret set i forhold til både geografi, tilvejebringelse af reservedele og overholdelse af aftaler med kunderne.
Du forventes at møde kl. 7.30 og gå hjem kl. 16.00 undtagen fredag, hvor arbejdstiden er til kl. 13.00.
Stillingen vil give dig en bred kontaktflade telefonisk, men du skal være indstillet på at komme til at sidde alene på kontoret ca. 2 dage om ugen, hvor servicechefen eller din anden kollega på kontoret, er på kundebesøg.
Egenskaber
Du er en omhyggelig og struktureret person, der sætter en ære i at have orden i tingene, også selvom du har mange bolde i luften på én gang. Samtidig er du også åben, positiv, selvstændig og god til at samarbejde.
At være mellemled mellem servicekunder og de 8 serviceteknikere, stiller høje krav til både din omstillingsparathed og serviceniveau. Det forventes derfor, at du har et godt overblik og kan kapere meget.
Uddannelse
Der stilles ingen specielle krav til din uddannelsesmæssige baggrund, men det er klart en fordel, hvis den er teknisk.
Erhvervserfaring
Det forventes, at du har erfaring fra lignende stilling, hvor du har været vant til at have mange bolde i luften på én gang.
Sprogkundskaber/IT
Du er flydende i dansk og god til engelsk i skrift og tale, og det forventes, at du er en erfaren bruger af IT. Granzow bruger systemerne Resco og Business Central.
Løn
Du er flydende i dansk og god til engelsk i skrift og tale, og det forventes, at du er en erfaren bruger af IT. Granzow bruger systemerne Resco og Business Central.
Du tilbydes
En alsidig stilling, hvor du kommer til at sidde med mange bolde i luften på én gang, og hvor du vil få en bred kontaktflade til både kunder og kollegaer i marken. Der er ikke mulighed for at arbejde hjemmefra, da virksomheden ønsker at man har fingeren på pulsen og er til gængelig for teknikere, lagermedarbejdere og andre.
Om Granzow
Granzow A/S er en af Danmarks førende leverandører af udstyr og service til trykluft, vakuum, pumper og automatikprodukter. En effektiv samarbejdspartner fra projektering til installation, efterprøvning og efterfølgende service.
Virksomhedens historie går langt tilbage med stolte og festlige traditioner i gennem mere end 80 år. Den startede i 1935, da Ernst Granzow etablerede Københavns Trykluft Selskab (KTS). Ernst Granzow blev kendt som en mand med sans for markedsføring, bl.a. ombyggede han en Rolls Royce Hooper til servicevogn og gav den fuld firmabemaling. Den fik folk til at spile øjnene op, hvor den kom frem. KTS voksede støt og hedder i dag Granzow.
Granzow A/S er bevidst om sin arv, men er i enhver henseende fulgt med tiden, og er på forkant med den fremtidige udvikling. Det er i dag en topmoderne virksomhed med fokus på energioptimering og stort hensyn til miljø og effektivitet. Virksomheden tilslutter sig FN's verdensmål, og bestræber sig på at tilbyde lønsomme og miljøvenlige løsninger til industrien.
Der er i dag cirka 30 medarbejdere tilknyttet virksomheden herunder serviceafdelinger i hhv. Glostrup og Løsning.
Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Profilpartners på tlf.: +45 43434060.
Sådan ansøger du
Ansøgningsprocessen foregår i samarbejde med headhunter og rekrutterings-bureauet Profilpartners, du bedes derfor sende din ansøgning via Profilpartners´ hjemmeside på følgende direkte link:
Vil du være med på holdet?
Du kan søge en af vores opslåede stillinger, men du er også velkommen til at søge uopfordret.
Send din ansøgning og dit CV til job@granzow.dk.
Så ser vi om vi kan matche dine ønsker og kompetencer med fremtidige ledige stillinger i virksomheden.