Ledige stillinger - Servicetekniker søges

Brænder du for at give branchens bedste serviceoplevelse, og har du altid øje for den tekniske detalje?

& friends søger for Granzow en servicetekniker til trykluftkompressorer, efterbehandlingsudstyr og vakuumpumper.

Du bliver en del af deres serviceafdeling, hvor de i alt er 10 servicetekniker og værkstedsteknikere, fordelt på Sjælland, Jylland og Fyn.

Jobbet består i at udføre service, montage, forebyggende vedligehold, fejlfinding, reparationer samt opstart og indkøring af kompressorer, køle tørrer, pumper og ventiler m.v. 
Samtidig skal du have elektrisk flair og interesse for PLC styring.

Du har muligvis en uddannelse som mekaniker, Industritekniker eller automatikmekaniker. En mulighed er også en baggrund som montør/servicetekniker.
Du skal aktivt bidrage med at tilføre Granzow A/S nye arbejdsopgaver i After Market Sales – af service, reservedele, mindre kompressorer hos såvel bestående, som nye kunder. 

Arbejdet påbegyndes hovedsagligt fra privat bopæl samt Granzow ́s domicil, og afsluttes på den mest hensigtsmæssige måde. Såfremt der opstår ”ledige” timer sidst på dagen, skal disse benyttes til aktivt at få nye eftermarkedsopgaver samt være ”stand-by” på servicebilen. 

Opgaver som servicetekniker

  • Service på trykluftanlæg, pumper, vakuum, ventiler m.v.
  • Fejlfinding, reparation, udskiftning og ombygning af trykluftsanlæg, pumper, vakuum og ventiler m.v.
  • Opstart og indregulering af nye tryklufts- og vakuumanlæg 
  • Montage af nye anlæg
  • Aktivt bidrage med After Market Sales 
  • Værkstedsarbejde og ajourføring af lager m.m. 
  • Forefaldne service- og reparationsopgaver
  • Rapportering af servicerapporter og dagsrapporter efter hver afsluttet opgave
  • Deltage i vagtordningen hver 3 uge
  • Ad-hoc opgaver. 

Som servicetekniker har du ansvaret for:

  • At vedligeholde og udvikle virksomhedens kundegrundlag for service- og reparationsopgaver
  • At opretholde og sikre en dynamisk og effektiv indsats med information og kommunikation til sælgere, omkring lokaliseret potentiale for nye anlæg samt udstyr til såvel eksisterende som nye kunder

  • At yde en målrettet indsats over for nuværende som potentielle kunder
  • At fejlfinde og udskifte reservedele

  • At opstarte og igangsætte nye anlæg hos kunder

  • Ovenstående i et tæt samarbejde med salgskolleger, servicechef og øvrig organisation 

  • At udføre service og vedligeholdelse iht. leverandørers anvisninger

Som person:

  • Er du selvstændig
  • Udadvendt og markedsorienteret
  • Er du en teamplayer med en positiv tankegang
  • Er du struktureret og har sans for kvalitet
  • Taler og skriver du dansk, ligesom du kan begå dig på engelsk, da manualer og leverandørkurser foregår på engelsk

Du tilbydes

  • Et afvekslende job med alsidige løsningsopgaver hos mange forskellige spændende kunder
  • Et godt arbejdsmiljø i et dygtigt rutineret team
  • Muligheder for at udvikle kunderne og tiltrække nye opgaver i markedet
  • Sparring med dygtige kollegaer i organisationen
  • Frihed under ansvar og personlig udvikling
  • Løn efter kvalifikationer og pensionsordning med Health Care

Sådan ansøger du

Tiltrædelse er hurtigst muligt, og vi holder løbende samtaler.

Kan du se dig selv i jobbet høre vi meget gerne fra dig. Send din ansøgning og CV til & friends via. deres portal.

Ønsker du at høre mere om Granzow og opgaven, er du velkommen til at kontakte & friends.

Om Granzow

Granzow A/S er en af Danmarks førende leverandører af udstyr og service til trykluft, vakuum, pumper og automatikprodukter. En effektiv samarbejdspartner fra projektering til installation, efterprøvning og efterfølgende service.

Virksomhedens historie går langt tilbage med stolte og festlige traditioner i gennem mere end 87 år. Den startede i 1935, da Ernst Granzow etablerede Københavns Trykluft Selskab (KTS). Ernst Granzow blev kendt som en mand med sans for markedsføring, bl.a. ombyggede han en Rolls Royce Hooper til servicevogn og gav den fuld firmabemaling. Den fik folk til at spile øjnene op, hvor den kom frem. KTS voksede støt og hedder i dag Granzow.

Granzow A/S er bevidst om sin arv, men er i enhver henseende fulgt med tiden, og er på forkant med den fremtidige udvikling. Det er i dag en topmoderne virksomhed med fokus på energioptimering og stort hensyn til miljø og effektivitet. Virksomheden tilslutter sig FN's verdensmål, og bestræber sig på at tilbyde lønsomme og miljøvenlige løsninger til industrien.

Der er i dag cirka 30 medarbejdere tilknyttet virksomheden herunder serviceafdelinger i hhv. Glostrup og Løsning. 

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Profilpartners på tlf.: +45 43434060.

Vil du være med på holdet?

Du kan søge en af vores opslåede stillinger, men du er også velkommen til at søge uopfordret.
Send din ansøgning og dit CV til job@granzow.dk

Så ser vi om vi kan matche dine ønsker og kompetencer med fremtidige ledige stillinger i virksomheden.

Ved at klikke på 'Accepter alle' giver du samtykke til, at vi kan indsamle oplysninger om dig til forskellige formål, herunder: Funktionalitet, statistik og markedsføring.